top of page


BØGER

KAFFE

VIN

GALANTERI*

til tonerne af  Ben Webster, Billie Holiday, Ella Fitzgerald ...

image.jpg

Olivarius holder åbent hele året

Mandag til fredag 11 til 18

Lørdag 10 til 16

 

LÆSELOUNGE

Forår og efterår mødes vi en gang om måneden.

En onsdag fra 18 til 19.30

Vi kan være otte.

De deltagende har førsteret til følgende Lounge.

Adgangsbilletten er køb af bogen.

Ring eller skriv til boghandleren på 26134581.

Vi har læst 

Olivarius er skabt ud fra en grundlæggende lyst til at fylde indhold i smukke rammer. Bøgerne er håndplukkede,  træreolerne - fra gulv til loft - er håndbyggede og atmosfæren er som i et gammelt engelsk bibliotek. Mahognisofaen indbyder til indtagelse af et lille glas og stille væren. Køb en bog, eller bestil en kop friskristet mokka og fordyb dig i Weekendavisen. Boghandleren forstyrrer kun, hvis du ønsker det eller har brug for anbefaling af en bog.

ET LILLE STED 

FOR STORE DRØMME

Ud over bøgerne, smukt håndlavet papir, puslespil, udsøgte notesbøger  - regn med at blive fristet.

Marina Abramovic, Torben Ulrich, Suzanne Brøgger, Madame Nielsen .. kun de bedste forfattere og titler.

- og ud på dagen, måske 

et dejligt glas vin ..


mens du læser i en af Olivarius' aviser, 

taler med en god ven eller falder i snak med en af de andre der har slået sig ned omkring bordet.


Elna Olivarius åbnede 

Svanekes første boghandel 

i 1876

Elna Olivarius ses her længst til højre 

med en imponerende hat, 

tydeligvis en kvinde af format.

Tina Larsen er gået 

I ELNA OLIVARIUS FODSPOR


I forrige århundrede lå boghandelen i Skomager Marchers ejendom i Storegade 

og der blev solgt meget andet end bøger, dette andet var samlet under betegnelsen Galanteri.

Butikken var beskeden, blot et værelse til gården.

Nogle år senere flyttede Elna til et større lokale ud mod gaden, 

og i 1888 fik hun bygget ejendommen Storegade 11. 

Her havde Elna Olivarius boghandel indtil 1912.


I dag, 145 år efter Elna Olivarius kastede sig ud som iværksætter, 

ligger boghandelen i Helgolandsgade 2, 

er byens lille mødested & litterære oase,

hvor svanekeboerne igen kan få gode romaner, 

udfordrende filosofi, finurlig poesi og udsøgt Galanteri.


OLIVARIUS ER SKABT MED OPBAKNING OG STOR HJÆLP FRA SVANEKEBORGERE.

Da Olivarius var under opsejling sendte Poul Friis, MADVIG - pub & lounge, følgende opmuntrende besked

Det lyder sgu da som spændende planer 

- med vitaminer i - 

akkurat sådan noget som vi ville kunne lide i Svaneke.

OLIVARIUS ​HOLDER AF OLGA TOKARCZUK

fordi forfatteren ud over fremragende er underfundig og afdæmpet

Den polske Nobelprismodtager leverer 

PERLER PÅ SNOR INTET MINDRE.

Olivarius vil nok sende en invitation afsted til  Wrocław, der er jo direkte færgeforbindelse..

OLIVARIUS TÆNKER - AT HARTMUT ROSA HAR KLOGE TANKER

- om mangel på langsomhed

HARTMUT ROSA

er tysk sociologiprofessor ved Friedrich Schiller Universitet i Jena og født i 1965

Rosa regnes som fjerde generation af den kritiske teori, der har omfattet tænkere som Theodor W. Adorno, Jürgen Habermas og Axel Honneth.

Hans hovedværk Ræsonans – er en teori om vores forhold til verden.

Olivarius ville gerne invitere Hartmut Rosa til Svaneke, men behersker kun tysk til husbehov og har derfor opfordret Peter Tudvad, som har oversat, til at lægge vejen forbi ved passende lejlighed. Det har han sagt ja til..

Børnene skal have det bedste

Fra Astrid Lindgren til Shaun Tan

Da Elna Olivarius drev boghandel i forrige århundrede indgik galanteri som en naturlig del af varesortimentet, i dag skal man ikke forvente at finde snustobak men nok kuriositeter!


* GALANTERI

Taft, fint og groft Lærred, Strømper af Silke og Uld samt Uldenstoffer, Papir og skrivematerialier, essenser af Jasmin, Pudder, Pudderdåser, Sæbebolte, Snustobak, Snustobaksdåser, Lak, ungarsk Vand, Øregehæng, Glasperler, Kobberstykker, Konfiturer, Specerier, Delikatesser, Likører, Champagne, Stukkatur, sten- og billedhuggerarbejde, The, Kaffe, Vifter, Perler med andre deslige Kuriositeter.


OLIVARIUS HAR HAFT BESØG AF

Thøger Jensen - forfatter

Roald Bergmann - forfatter med meget mere

Hans Frederik Munch - forfatter & kreatør..

Ulrich Krenchel - skuespiller & kunstner

Jørgen Leth  - digter & filmskaber - virtuelt møde

Jens K  - musiker & digter

Mona Klippenberg - historiker & sommerfugleambassadør

Michael Stoltze - biolog & biodiversitetsambassadør

Birgitte Krejsager - litterat & havehistoriker

Lars Holmsted - musiker & forfatter

Anne Holm - oversætter & forlægger ved Forlag Ranunkel

image.jpg

Lad OLIVARIUS' lille intime og hyggelige lokale være rammen om et møde, en reception, en markering. 

Boghandelen er på 25 m2, hvilket giver et praj om størrelsen på et arrangement . 

12 siddende eller 24 stående er bekvemt.

Olivarius kan lejes hverdagsaftener mellem 18 og 21

500,- pr time - baren er åben

 

SKRIV TIL OLIVARIUS

Olivarius mener vi bør sætte verdens tempo betragteligt ned, men forstår dog også at sager kan være uopsættelige, 

hun vender derfor hurtigt tilbage hvis du skriver til hende på mail:

tinatbar@gmail.com

 

FØLG MED i OLIVARIUS LIV

 

Her kan du tilmelde dig Brev fra Olivarius hvis du ønsker det på mail.

Olivarius skriver om løst og fast og livets gang i Helgolandsgade samt om nyheder hvis der er nogle.

 

bottom of page